Kirkeskat/bidrag
Som medlem af en valgmenighed betaler man ikke kirkeskat, men et bidrag direkte til menigheden, der svarer til kirkeskatten i det sogn, man bor i.
Bidraget beregnes (ligesom kirkeskat) af sidste års indkomst og opkræves ved 4 årlige rater af valgmenighedens forretningsfører. De første tre rater er acontobetalinger. Fjerde rate indeholder en endelig opgørelse af årets bidrag.
Opkrævning sker gennem PBS, så medlemmerne opfordres til at tilmelde sig betalingsservice gennem sit pengeinstitut.
Medlemmer, der har tegnet forpligtigelseserklæring betaler mindst 1,7 % af den skattepligtige indkomst og forpligtigelsen skal være aftalt for mindst 10 år.
Bidraget bortfalder ved dødsfald eller udmeldelse af valgmenigheden.
Skatteforhold
Valgmenighedsbidraget er fuldt fradragsberettiget på selvangivelsen.
For at opnå skattemæssig fradragsret gælder forpligtigelsen i mindst 10 år, men bortfalder ved dødsfald og udmeldelse.
Kirkeskatten er fradragsberettiget efter reglerne i ligningslovens § 8A. Det betyder, at der i 2008 højst kan fratrækkes 14.000 kr. og at de første 500 kr. ikke er fradragsberettiget.
Læs her om en dom ved Landsskatteretten,som kan have betydning.