Kære Alle

 

Som I ved er der er ingen gudstjenester landets over foreløbig marts måned ud.

Men jeg kan som jeres præst altid kontaktes telefonisk for hvad I måtte have på hjerte i disse corona tider, som det gælder til alle tider.

Ved evt. dødsfald kontakt da præst og bedemand, som I ellers ville gøre. Bisættelser og begravelser foretages som ellers, blot må der højst være 100 deltagere i følget.

Her kan i dette link I læse hvad kirkeministeriet har sendt ud.

Hver søndag sender jeg en prædiken ud til omkring 110 personer der står på en fælles mailliste.

De kommende søndag sender jeg ikke en prædiken, men deler nogle tanker med de der modtager mailien.

Hvis du har lyst at være med på denne mailliste send mig da en mail på ronald-risvig@hotmail.com  

 

Vil I gerne følge med og næres af Ordet – er der bl.a. morgenandagten på P1 hver dag lige efter otte radioavisen

Ligesom der hver søndag sendes gudstjeneste fra Københavns Domkirke på P1 lige efter ti radioavisen.

Og der er er nok bede for også i disse tider. For vore kære. For de mennesker der lider og har det svært – at sygdom og lidelse ikke må ramme dem og de og vi alle må erfarer, at uanset hvad der sker, da er Gud med os i alt

Vi kan hver især finde de ord vi finder bedst og altid slutte med Fadervor, ligesom denne bøn af Den Hellige Frans kan lægges til rette i sindet.

Gør mig til redskab for din fred
Herre, gør mig til redskab
for din fred.
Lad mig bringe kærlighed,
hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse,
hvor uret er begået.
Lad mig skabe enighed,
hvor uenighed råder.
Lad mig bringe tro,
hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe glæde,
hvor sorg og bedrøvelse råder.

Lad mig ikke så meget søge
at blive trøstet
som at trøste.
Ikke så meget at blive forstået
som at forstå.
Ikke så meget at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give,
at man får.
Det er ved at glemme sig selv,
at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive andre,
at man får tilgivelse.
Det er ved at dø,
at man opstår til evigt liv.

Alt godt og Guds Fred

 

Ronald Risvig

Valgmenighedspræst  ved Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed

Kontakt Præsten