Læs historien

Der var engang...

Selvom Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed har eksisteret her på egnen siden 1922, så hersker der stadigvæk megen usikkerhed om, hvad en valgmenighed er. En valgmenighed er en del af den danske folkekirke. Det er helt afgørende at slå fast. En valgmenighed er ikke en frikirke eller en sekt, men står inden for rammerne af den almindelige og officielle folkekirke. Menigheden er godkendt af kirkeministeriet. Præsten er stadfæstet som valgmenighedspræst af kirkeministeren og står under tilsyn af provst og biskop. Dåb, nadver, konfirmation, vielse og begravelse har samme gyldighed som i resten af folkekirken. Som medlem af valgmenigheden er man altså stadig medlem af folkekirken, men ikke af den lokale sognemenighed. Der gælder det særlige for en valgmenighed, 
at den er organiseret som en forening.

Menighedens øverste myndighed er den årlige generalforsamling. Alle medlemmer over 18 år vælger en bestyrelse og vælger præst, når det er aktuelt. Bestyrelsen har ansvaret for de praktiske forhold. Præsten har ansvaret for præsteembedets funktioner. Medlemmerne betaler deres kirkeskat direkte til valgmenigheden. Som medlem af valgmenigheden er kirkeskatten skattemæssigt fradragsberettiget. Menigheden modtager ingen støtte fra det offentlige og må selv afholde alle udgifter til lønninger, bolig og aktiviteter. Valgmenigheden afholder gudstjenester og kirkelige handlinger i Aulum, Vinding og Vind kirker. Disse kirker er fælles for alle medlemmer af folkekirken og er ikke særskilt sognemenighedernes.

Derfor betaler valgmenigheden heller ikke leje af kirkerne, men bidrager til driften af dem som fuldgyldige medlemmer af folkekirken.
At der findes en valgmenighed skyldes et behov for en alternativ folkekirkemenighed til de sognemenigheder, vi befinder os midt imellem. Trosbekendelse, bibel, ritualer er således fælles. Men vi er uenige om, hvad disse ting indholdsmæssigt betyder. Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed har rødder i grundtvigsk kristendom. Det betyder, at kirke og menighed ikke er et særligt fællesskab eller et særligt meningsfællesskab. For kristendom er – som Grundtvig sagde det – til for menneskelivets skyld. Det vil sige: kristendommen er til for at oplyse og oplive det almindelige liv, som vi kender og lever.

Gudstjenester og arrangementer er åbne for alle uanset medlemskab. Det benytter rigtigt mange ikke medlemmer sig af. Det er valgmenighedens erklærede politik, at det skal være sådan. Medlemskab af valgmenigheden skal være en fri og personlig beslutning. Men det er også vigtigt at få sagt, at valgmenigheden kun kan blive ved med at være et alternativ og blive ved med at afholde gudstjenester og arrangementer af den kvalitet, som vi gør, hvis nye folk kommer til. Den opfordring er hermed 
givet videre.

F.A.Q.

Hvad er en valgmenighed?

En valgmenighed er en selvstændig menighed indenfor folkekirken, med et kirkeligt, folkeligt og kulturelt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed. Målet er at vække livsmodet, styrke glæden og inspirer til det liv vi alle lever, i tillid til: ”At livet det er livet værd”

En valgmenighed er opbygget som en demokratisk forening med høj grad af medlemsdemokrati. Foruden gudstjenester afholder vi, med baggrund i den danske højskoletradition, foredrag, koncerter, studiekredse, udflugter mv., med det formål, at oplive og oplyse.” Valgmenighedens gudstjenester og arrangementer er åben for alle også ikke medlemmer.

Som en del af folkekirke, står en valgmenighed også under tilsyn af provst og biskop. Kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, og har således samme gyldighed som i Folkekirken i øvrigt.

Menigheden vælger, ansætter og lønner selv sin præst. Præsten bærer samme dragt og har de samme beføjelser, som en præst i sognekirken.

Grundtvig - hvem er han?

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) præst, salmedigter, politiker og historiker er blot nogle af Grundtvigs titler. Han er en af de personer, hvis ikke den, der har haft størst betydning for dansk skole- og kirkeliv, samt national og folkelig identitet.

Grundtvig har skrevet flere salmer til Den Danske Salmebog end nogen anden, ligesom han har haft og har stor betydning indenfor bl.a. skole- og samfundsliv og politik. Han har sat et afgørende præg på det danske undervisningssystem med sine tanker om folkeoplysning, der blandt andet førte til oprettelsen af folkehøjskolerne og friskolerne.

Han fik afgørende betydning for udviklingen af folkekirken og dens rummelighed med ordninger som valgmenigheder og sognebåndsløsning og var med i den forsamling, der skrev Danmarks Grundlov, hvor han især arbejdede for religionsfriheden.

Som præst var Grundtvig i opposition til den etablerede kirke og mange af dens præster. Han mente de lå under for rationalismen, en åndsretning, der efter Grundtvigs opfattelse, i al for høj grad hylede den menneskelig fornuft, som vejen til erkendelse af Gud. For Grundtvig spillede poesien en afgørende rolle som vejen til erkendelse og vel at mærke den eksistentielle poesi, der vidner om det guddommelige i menneskets tilværelse. Poesien i fortælling, historie, musik og sang er netop med til at fremelske og skabe sammenhæng, helhed og mening på et dybere plan – hvor det er nøje forbundet med menneskets hverdagsliv.

www.grundtvig.dk kan du søge og læse meget mere om Grundtvigs liv og virke og hans betydning for eftertiden.

Højskole - hvad er det? Anno 1844 og 2018

Idéen om folkehøjskolerne udsprang i de tidlige 1830’ere. Grundlæggeren var teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S. Grundtvig. Og den gang som nu er målet at oplive, oplyse og myndigøre det enkelte menneske, så det kan tage aktivt del i samfundslivets mange områder indenfor bl.a. kultur og politik.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive elev på en højskole og der er intet fast pensum og ingen eksamen. Grundtanken er, med skolemanden Christen Kolds ord: ”Først oplive – så oplyse”, hvilket falder godt i tråd med Grundtvigs tanker der fyndordsagtigt udtrykkes med ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde Kjær”. For det er kærligheden til og i glæden og optagetheden af livets mangfoldighed og menneskelivets uudgrundelige gåde, den enkelte i fællesskab med andre erfarer, hvordan livet folder sig ud og bliver til levet og levende liv. Med andre ord: Det er en lærer for livet – viden skal stå i livets tjeneste. Og den erfaring og viden kan kun tilegnes i frihed. Det gjaldt for de første elever da fagene var relatereret til landbruget med f.eks. planeavl og mejeriproduktion, som det gælder for nutidens unge og andre der søger på højskole. Her kan det være fag som film, idræt eller musik eller noget helt andet Nogle højskoler udbyder helt op til tres fag. Litteratur, mytologi og eventyr og det historiske har altid været kernen for Grundtvig og Christen Kold. Sidstnævnte fandt også kristendommen, som en afgørende kilde til livsoplysning og dannelse, mens Grundtvig holdt skole og det forkyndende adskilt.

Vil du kende mere til højskolens historie, baggrund og dens virke og betydning i dag, er her nogle vigtige link.

www.hojskolerne.dk

https://grundtvig.dk/grundtvig/skole/

Hvordan er det er være medlem?

Som medlem kan du bo hvor som helst i landet eller verden.

Du bevarer de samme rettigheder og muligheder som var du medlem af en sognekirke.

Det gælder såvel praktisk som økonomisk.

Bl.a. forhold omkring.

  • Dåb
  • Konfirmation
  • Vielse
  • Begravelse

Du kan til en af de ovennævnte handlinger være med til at vælge, hvor den kirkelige handling skal foregå.

Det kan være i en af valgmenighedens tre kirker Aulum, Vinding eller Vind. Det kan også være der, hvor du bor eller et sted du er knyttet til.

Som medlem:

Er du en del af et kirkeligt, kulturelt og folkeligt fællesskab, hvor menighed ikke betyder enighed, men et fællesskab med plads til forskellighed.

Er du tæt på såvel præst som bestyrelse og de øvrige medlemmer af menigheden

Betaler du ikke kirkeskat, men et medlemsbidrag, der er fradragsberettiget.

Kan du på nærmeste hold være med til at præge menighedens liv.

Kan du være med til at vælge bestyrelsen, ligesom du selv kan stille op til valg.

Kan du afprøve dine meninger og holdninger i en åben og fordomsfri samtale.

Kan du møde andre medlemmer i en munter og fordomsfri atmosfære.

Kan du styrkes i glæden ved at møde andre mennesker der på en ligefrem måde er optaget af livets store og små spørgsmål.

Hvordan bliver jeg medlem?

Medlemskab.

Man kan være medlem af den danske folkekirke på to måder: enten som medlem af en sognemenighed eller en valgmenighed.

En sognemenighed er de mennesker, der bor i et sogn.
En valgmenighed er de mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre en bestemt kreds og dens præst.
I en sognemenighed er det menighedsrådet, der på vegne af sognet vælger præsten og kirkeministeriet, der ansætter vedkommende.
I en valgmenighed er det hele menigheden, der ved en generalforsamling vælger præst og som ansætter og aflønner vedkommende.

Hvordan

Man bliver medlem af Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ved at henvende sig til præsten eller formanden.
Udskriv, udfyld og send os det dokument du finder under fanen "Bliv Medlem". Menighedens forretningsfører søger for, at ændringen i ens kirkelige tilhørsforhold bliver meddelt til sogn og kommune.

Man skal altså ikke stå "skoleret" nogen som helst steder, fordi man ønsker at blive medlem af valgmenigheden.

Årets gang – en mangfoldighed af liv

Der afholdes gudstjenester på søndage og andre helligdage, samt hverdagsgudstjenester, herunder aftengudstjenester.

Der er højskoledage med oplivende og oplysende foredrag indenfor bl.a. samfundsforhold, politik og litteratur.

Der er koncerter, sang-og musikarrangementer med såvel kirkeligt som folkeligt indhold.

Der er musik-og fortællegudstjenester, hvor formen nok er kendt, men hvor evangeliet forkyndes med mere vægt på det fortællende og musiske.

Der er foredrag, film, studiekredse, med god plads til samtale og debat.

Der er konfirmandundervisning, hvilket også foregår ”ud af huset” herunder rejser, vandreture og konfirmandlejr og ikke mindst konfirmandernes rejse til Færøerne.

Der er temadage for børn og unge, hvor det fortællende og musiske vægtes højt, ligesom deltagerne inddrages mere end ellers.

Der er gudstjenester der er lagt til rette, så indhold og form er tilpasset for børn og unge.

Der er udflugter og rejser. f.eks. endagstur til spændende kulturelle institutioner eller geografiske seværdigheder.

Der er samvær i præstegården og haven med bl.a. sang, musik, leg og samtale for alle aldersgrupper.

Der er markering og festligholdelse af årets højtider og mærkedage. Det er bl.a. 4. maj sang-og musik gudstjeneste. Høstgudstjeneste med efterfølgende spisning og samvær, Kyndelmisse gudstjeneste. Grundlovsmøde den 5. juni med sang og musik og foredrag i præstegårdshaven.

Kirkeskat/Bidrag

Som medlem af en valgmenighed betales der ikke kirkeskat, men et bidrag direkte til menigheden, der netto svarer til kirkeskatten i det sogn, man bor i.

Bidraget beregnes (ligesom kirkeskat) af sidste års indkomst og opkræves ved 4 årlige rater af valgmenighedens forretningsfører. De første tre rater er aconto betalinger. Fjerde rate indeholder en endelig opgørelse af årets bidrag.
Opkrævning sker gennem PBS, så medlemmerne opfordres til at tilmelde sig betalingsservice gennem sit pengeinstitut.

Aulum Vinding Vind Valgmenighed er registreret hos skat som en Velgørende forening.
Du kan få fradrag for bidrag til velgørende foreninger, der er godkendt af SKAT, hvis du giver dit cpr-nr. til den forening, du giver bidraget til.

Foreningen sørger for at indberette beløbene til SKAT, og du kan se dem på din årsopgørelse i Tast Selv.

For at dit bidrag kan beregnes korrekt skal du give valgmenigheden autorisation til at vi kan se din indkomt i din skattemappe.

Boks med vejledning der kan downloades. Fra Harald.

Hvis du giver bidrag til flere velgørende foreninger kan du højst få fradrag for 15.900 kr.

Log på TastSelv og se indberettede bidrag fra dig under Personlige skatteoplysninger > fradragsberettigede ydelser/gaver

Hvordan vælges bestyrelsen?

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og varetager den daglige drift. Som medlem har du en tæt kontakt til såvel præsten, der aldrig er længere væk end et opkald eller et besøg, som bestyrelsens øvrige medlemmer.

Antal medlemmer

I Aulum – Vinding – Vind Valgmenighed
har vi 450 medlemmer.

Siden 1868

Revisionen i 1903 af den oprindelige valgmenighedslov fra 1868 gav valgmenighederne ret til at benytte sognekirkerne i deres områder til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Med den hjemmel har Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed fra sin dannelse i 1922 benyttet kirkerne i Aulum, Vinding og Vind

Aulum Vinding Vind

Aulum – Vinding – Vind Valgmenighed dækker sognene i disse områder.
Du er dog mere end velkommen til at være medlem, hvis du bor andre steder i landet og ønsker at være medlem i vores valgmenighed.